Virksomheder, som gør en forskel

Det varierer meget, om virksomheder har en politisk eller etisk holdning til de samfundsudfordringer, der findes. Nogle har en tydelig holdning, som de også agerer ud fra, og nogle agerer meget overfladisk blot for at skabe ‘falsk’ branding. Så er der selvfølgelig også dem, som ikke bevæger sig over i disse områder. Flere virksomheder har taget den grønne omstilling til sig og er begyndt at sætte retningen for, hvor vi skal hen i fremtiden. Én af dem, som er pioner, når det gælder grøn omstilling, er SARI Rådgivende Ingeniører.

SARI har et forretningskoncept, hvor energirådgivning udgør en vital og vigtig del – her hjælper de andre virksomheder med at blive mere grønne ved at optimere de rigtige steder. Det hjælper dog ikke bare virksomheden i forhold til den grønne omstilling, det hjælper også på bundlinjen. Udover fokusset på andre har de også selv en mission, der indebærer, at Danmark skal være grønnere i fremtiden.

Radikal effektivitet og banebrydende løsninger

Når SARI Rådgivende Ingeniører tilbyder uvildig rådgivning, er fokus først og fremmest at bidrage med de løsninger, der giver mest mening og giver størst output. Løsningerne, som giver det største output, er karakteriseret ved, at de er holdbare – at de også giver overskud og værdi om 10 år frem.

En holdbar løsning er først og fremmest en, der tager hensyn til alle virksomhedens driftprocesser. Har man som konsulent ikke de nødvendige kompetencer, kan man risikere at optimere på ét område og forværre et andet. Derfor kan man ikke se isoleret på, hvordan én del af virksomheden kan optimeres. Det skal ses i samspil med resten. Især i komplekse industriprocesser er dette yderst afgørende. Sker optimeringen på bekostning af for eksempel driftsikkerheden, vil rådgivningen ikke have været af god nok karakter.

Hos SARI Rådgivende Ingeniører går man meget op i, at medarbejderne besidder unikke og yderst professionelle kompetencer. Man går ligeledes op i, hvordan kompetencerne på tværs af medarbejdere er sat sammen. Eksempelvis har ingeniørerne ofte både erfaring med den rådgivende del samt den håndværksmæssige. Tilsammen skaber det et stærkt grundlag for at kunne analysere komplekse problemstillinger – og komme med de klogeste løsninger.