Mit og onkels væddemål: spis helsekost i en måned!

Jeg har indgået i et væddemål med min onkel, som, ligesom jeg, er en af verdens allerstørste kødelskere. Vi skal udelukkende leve af helsekost i form af raw food i en hel måned, og den der først falder i har altså tabt.

Desværre kan ingen af os snyde og spise i smug, da vi arbejder samme sted, og begge har allieret os med henholdsvis kæreste og kone. Og egentlig ved jeg ikke, hvorfor nogen af os gik med til dette væddemål overhovedet, eller hvem der fik ideen, da det jo bliver svært for os begge at overholde. Jeg må bare håbe på, han falder i, før jeg.

Modsat mig går min onkel overhovedet ikke op i helsekost. Personligt er jeg de seneste år begyndt at gå mere og mere op i, hvad jeg egentlig spiser, og jeg handler da også regelmæssigt i den lokale helsebutik, selv om jeg dog stadig holder fast ved, jeg ikke kan undvære kød… med mindre, jeg er midt i et væddemål, selvfølgelig.

Jeg håber meget på, at min onkel snart bliver træt af al den helsekost og jeg tager ham i at spise et stykke kød inden ret længe, for uanset hvor sundt dette måtte være, så savner jeg altså at kunne spise ordentligt igen.