Hvilket låsesystem skal du vælge, når du skal udskifte dine gamle låse?

Er du helt på Herrens mark, når det gælder et nyt låsesystem til din bolig? Så bør du læse denne guide fra Københavns Låsesmed Frederiksberg.

Når du har haft en computer, en smartphone eller et møbel i et par år, begynder tankerne om udskiftning at trænge sig på. Dine ejendele bliver jo slidte med tiden, og det føles også godt at få noget nyt – en hurtigere computer, en federe telefon eller en flottere sofa. Og ligesom med alt dit andet inventar, bliver dine låse også slidt over tid; hvilket heller ikke er et under, for du bruger dem hver eneste dag.

Ud af døren tidligt om morgenen for at gå ud med skraldet, ind af døren igen. Ud af døren for at tage på arbejde – ind af døren igen, fordi du glemte at slukke lyset – ud af døren igen for DENNE gang at tage på arbejde. Ind af døren efter arbejde, ud kort tid efter, fordi du skal handle til aftensmaden – og så ind af døren igen, når du kommer hjem med alle dine poser. Dine døre og låse bliver brugt mange gange i løbet af en dag, og hvis der bor flere i din bolig, bliver låsene kun slidt hurtigere.

Københavns Låsesmed på Frederiksberg anbefaler, at boligens låse bliver udskiftet hver 7. til 10. år. Men hvilken type lås skal du så vælge, når din gamle lås skal udskiftes? Det kan følgende vejledning forhåbentlig hjælpe dig med at beslutte.

Basic løsningen: En hoveddørslås med bore- og dirkebeskyttelse

Yderdøre en af boligens svageste punkter, når det gælder indbrud (vinduer er også en klar favorit blandt tyve), så dine yderdøre bliver nødt til at være ordentlig sikret. Hvis man gerne vil have en sikker lås, men ikke ønsker at bruge for mange penge på det, bør man vælge en hoveddørslås, som har høj dirke- og boresikkerhed.

Denne type lås er typisk en nyere model med 6 eller 11 cylindere. Derudover bør du sikre dig, at de medfølgende nøgler er sikret mod kopiering. Hvis du vil have et låsesystem, som opfylder alle disse krav, bør du vælge RUKO 1200. Og vil du være endnu mere sikker, bør du vælge RUKO GARANT PLUS, som anbefales til både private og erhverv.  

Løsningen til de ekstra sikre: En primær og en sekundær lås

Vil man gerne føle sig ekstra sikker, når man ligger og sover sin skønhedssøvn, kan det anbefales at investere i en ekstra lås til alle sine yderdøre. Den primære lås bør være med vrider (det er denne, som benyttes, når man er hjemme), og den sekundære lås bør have en nøglefunktion på begge sider, så den kan låses både indefra og udefra.

En ekstralås, som er låst udefra, gør nemlig, at tyven ikke kan bruge døren som en flugtvej – og så det kan det godt være, at vedkommende tænker sig om to gange, inden han eller hun forsøger sig med indbrud i din bolig.

Løsningen til de glemsomme: En elektronisk hoveddørslås

Er du typen, som ofte glemmer eller mister dine nøgler? Så er den sidste type lås måske den rette for dig. Denne lås er nemlig elektronisk, så man helt undgår at skulle bruge nøgler. Det eneste, du skal gøre, er at huske din kode, og så risikerer du aldrig at smække dig selv ude igen.

Elektroniske låse er også meget sikre – styrken af låsen er nemlig den samme som en almindelig lås, her er bare tilføjet et ekstra lag elektronik. Nogle elektroniske låse bruger koder, mens andre anvender nøglechip eller kobles til telefonen – her kan man selv vælge, hvad man synes passer bedst til ens behov.

Københavns Låsesmed Frederiksberg hjælper dig med at installere dit nye låsesystem

Uanset hvilken type lås, du har brug for at få monteret, kan Københavns Låsesmed på Frederiksberg hjælpe og vejlede dig i processen. Den københavnske låseservice har mange års erfaring med alle typer af låsesystemer, og deres kompetente personale følger dagligt med i udviklingen inden for låsebranchen og videreuddanner sig, så de altid er et skridt foran tyven.

Som lokal låsesmed på Frederiksberg vil Københavns Låsesmed typisk kunne være på din adresse i løbet af 15 minutter, og der går aldrig mere end 30 minutter, uanset tidspunktet og hvor du befinder dig i København.

Ring til Københavns Låsesmed på 6013 5050 og få et uforpligtende tilbud.