Kim Ginnerup om teamwork og motivation

Kim GinnerupKim Ginnerup er CEO i virksomheden MissionPharma. Kim Ginnerup har været i virksomheden siden 1989, hvor han overtog fra sin far, der havde stiftet virksomheden.

Kim Ginnerup har fra 1989 til i dag taget virksomheden fra en lille virksomhed med 6 ansatte og omsætning på 15 millioner til 250 ansatte og 700 millioner i omsætning. Kim Ginnerup tager dog ikke ansvar for dette alene, da han er stor tilhænger af at hyre de rigtige mennesker til jobbet og derfra undgå at demotivere dem. Kim Ginnerup ser at motivere – eller rettere undgå at demotivere dem – som hans ypperste opgave som leder.

MissionPharma og Kim Ginnerup holder til i Lynge på Nordsjælland, hvor MissionPharma har hovedkontor. Virksomheden har dog også kontorer og salgssteder på flere områder i verden. Blandt andet Kina og Afrika. MissionPharma er fransk/dansk ejet virksomhed, hvis hovedopgave er at levere generisk medicin til katastrofeområder i Afrika og andre udsatte lande.

Kim Ginnerup og MissionPharma har en solid værdikæde, der også sørger for levering af blandt andet HIV medicin, hvor virksomheden står for indkøb, kvalitetstjek og hvad der ellers hører til.

Kim Ginnerup og motivering af medarbejderne

En af Kim Ginnerup og virksomhedens kerneværdier er, at medarbejderne ser det som mere end bare et arbejde. Kim Ginnerup mener, at medarbejderne skal have de rigtige værdier for at arbejde i MissionPharma, og derfra vil Kim Ginnerup og MissionPharma gøre alt for at motivere dem til at yde deres absolut bedste.

Kim Ginnerup er af den overbevisning, at når medarbejderne er motiverede, er de også selvmotiverende. De ansatte ved, hvor værdierne og fokus er, og derfor stræber de efter dette. Hvis man føler, man virkelig er en del af noget, og bliver inddraget i virksomheden og dens mål og værdier, bliver man også mere motiveret til at yde sit bedste. Der er ikke noget mere demotiverende end, hvis man ikke kan se pointen med sit arbejde.

Kim Ginnerup er klar over at der forskellige slags mennesker, og at nogle har et andet modus operandi end andre. Her handler det for Kim Ginnerup om som leder at bruge sin intuition og holde en konstant dialog med sine medarbejdere. I forhold til den franske del af virksomheden – som ejer 70 % af MissionPharma – har Kim Ginnerup gjort de samme værdier klar. Han har gjort det klart for partnerne, at de nok skal klare den, så længe de ikke bliver demotiveret.

Kim Ginnerup og Teamwork

På trods af, at der tales meget om selvmotivation er det dog ikke individualister, der søges hos MissionPharma. Teamwork er en essentiel del af virksomhedens DNA, og medarbejderne skal syntes det er motiverende at løfte i flok og nå resultaterne sammen. Kim Ginnerup mener ikke, at en individualist ville holde længe i virksomheden.

Det var da også teamwork, der hjalp den unge Kim tilbage i 1989, da han trådte ind i virksomheden. Han blev lært op af en tidligere elev, Erik Stavnstrup. Det var dette samarbejde, der blev fundamentet for kærligheden til teamwork i virksomheden og stadig er der i dag.