Hvis du gerne vil vide noget mere om din nye højtryksrenser

En højtryksrenser er en handy maskine, der ved hjælp af en meget høj trykstråle af vand, renser overflader efter behov. Højtryk defineres ved en værdi på over 35 bar vandtryk, en stråle man skal behandle med respekt og som kun bør anvendes på solide overflader som sten, hårdt træ, solid plastik og andre bestandige emner. Den er derfor oplagt til vask af bygninger, indkørsler, biler og udendørsflader generelt.

Selve højtryksrenseren fungerer via en lille motor, der normalt er en kraftig elmotor, der så driver en pumpe, som i sidste ende skaber det enorme vandtryk der forlader dysen. Der findes mange forskellige typer af dyse hoveder, men de mest normale former har generelt været en punktstråle højtryksrenser, fladstråle højtryksrenser og en rotojet stråle.

Det praktiske ved en højtryksrenser er blandt andet, at den er meget mobil, let at komme rundt med og den gør rent på en nænsom måde, uden direkte fysiske kontakt imellem emnet og redskabet. Man ser også højtryksrensere mere og mere i kommercielle vaskehaller til biler, da man også der har fundet ud af vandstrålens mange fordele i forhold til en skånsom rens af overflader.