Fremskreden paradentose – Hvordan kunne det ske?

Jeg har netop været til undersøgelse hos tandlægen, og ha fået at vide at jeg har fremskreden paradentose, og jeg kan love for at det var en nyhed, som næsten fik mig til at falde ud af tandlægestolen. Jeg har altid lært at paradentose er noget man får hvis man ikke børster tænder, eller ikke gør det ordentligt, så det har jeg naturligvis altid gjort. Både morgen og aften, og til tider endda også middag. Nej, det bliver vist ikke meget bedre, med mindre at man render rundt med en tandbørste i munden konstant.

Så hvordan kan det være at jeg nu er offer for fremskreden paradentose? Det kunne tandlægen ikke svare på. Hun sagde blot at nogle mennesker er mere modtagelige end andre, og at fordi at man børster sine tænder ofte, betyder det ikke at man gør det godt. Der er tilsyneladende mange mennesker som ikke kan finde ud af at børste tænder. Jeg havde ikke regnet med at det var tilfældet med mig.

Men nok tuden for nu. Næste skridt er hvad man kan gøre ved fremskreden paradentose, og der er tandlægen heldigvis fortrøstningsfuld, for selv om der er tale om fremskreden paradentose rent teknisk, så er det stadig på et meget tidligt stadie, så der er gode chancer for at en grundig tandrensning vil hjælpe.